Vejret var strålende, så jeg besluttede at cykle en tur over til mit lagerrum. Jeg havde fri i dag, så der var nogle praktiske opgaver på programmet, men der skulle også være tid til lidt stille og rolig hygge. Fra mit lagerrum skulle jeg hente noget træolie, som jeg havde stående og et par gamle bøger af John Irving, som jeg havde fået lyst til at genlæse.
Træolien skulle jeg bruge til mine havemøbler, som var lavet af hårdt træ. Jeg havde givet dem en omgang trærens med skurebørsten, men nu manglede de at få olien – den sjove del af opgaven, hvor det endelige resultat kan ses. Træet genvinder sin glød og flotte gyldne farve. August er en ideel måned at male træværk i; specielt i år hvor vi har haft en god lang tørreperiode efter en god sommer. Det næste som stod for skud var børnenes legetårn. Det trængte gevaldigt til noget pleje, men stod selvfølgeligt også mere udsat midt i haven.
Om eftermiddagen havde jeg afsat lidt tid til læsning, inden mine børn skulle hentes fra børnehave og skole. Jeg havde taget to bøger af John Irving med fra lagerrummet: Verden ifølge Garp og En bøn for Owen Meany – to af mine absolut favoritromaner. Efter tilløb med tre andre romaner, som ikke helt fik den opmærksomhed, som forfatteren ønskede, slog John Irving i gennem internationalt i 1978 med Verden ifølge Garp. Romanen blev senere filmatiseret i 1982 med Robin Williams og Glenn Close i hovedrollerne. Efter John Irvings gennembrudsroman har alle hans efterfølgende romaner været bestsellere; heriblandt En bøn for Owen Meany fra 1989, som fortæller historien om John Wheelwright og hans bedste ven Owen Meany, som vokser op sammen i en lille by i New England i 1950 og 1960. Bestemt en af de mest fantastiske og rørende romaner, som jeg har læst. Jeg besluttede mig for at starte med den og håbede at genlæse den, ville være en lige så god oplevelse.
Lotte